I snart 30 år har jeg arbejdet som fysioterapeut med patienter med smerter i bevægeapparatet.
Jeg har især beskæftiget mig med patienter med kroniske smerter i ryg, nakke, skulder og bækken
og piskesmælds patienter.
Sideløbende har jeg videreuddannet mig i manuel terapi (nu kaldt muskuloskeletal fysioterapi).
Jeg underviser og eksaminerer nu andre fysioterapeuter på denne uddannelse.
Jeg har en universitetsuddannelse (master) i rehabilitering. På denne baggrund er jeg er blevet
godkendt som specialist i muskuloskeletal fysioterapi af Danske Fysioterapeuter. Jeg er på
nuværende tidspunkt i gang med projektet Rehabilitering på borgernes præmisser som har det mål
hjælpe borgere, der har brug for rehabilitering, med at klare eget liv.
Se www.borgerrehab.dk.
Jeg er deltids ansat som Ph.D. studerende på Forskningsenhed i Muskuloskeletal Funktion og
Fysioterapi, Syddansk Universitet og forsker i behandling af (piskesmælds) patienter med kroniske
smerter. Projektet er beskrevet:
Her
Desuden underviser jeg på kandidat uddannelsen i Fysioterapi på universitetet.
Jeg har både en erfaringsmæssig, videnskabelig og undervisningsmæssig baggrund. Alle 3 elementer gør jeg brug af i min hverdag.